MÅLEGUIDE (beta)

Introduktion til opmåling

Opmåling til sejl kan virke uoverskueligt ved første øjekast. Vi kan berolige dig med at det er ganske enkelt og typisk tager 10-15 min. Vores system er så effektivt at der meget sjældent sker fejl.
Dine mål gennemgår en række kontroller op mod vores databaser og de billeder du eventuelt har indsendt, samt gamle målerbreve. Når alt ser korrekt ud slutgodkender vores sejldesigner. Derefter er vi klar til at producere dit sejl. Vi påtager os en stor del af ansvaret for at din opmåling.

Valg af målebånd

Vi vil gerne have så præcise opmålinger som muligt. Derfor er det en god idé at købe et målebånd i fuld længde. Harald Nyborg har et udmærket 20 m målebånd fra Mitsutomo til 89,- kr.
Bemærk at på nogle målebånd, der starter 0 cm et stykke inde. Læg derfor mærke til hvor 0-punktet er på dit målebånd.

BEMÆRK

Dette er vores generelle måleskema. Du skal ikke tage alle disse mål, men blot få af dem. Vi sender dig et skræddersyet måleskema når du har en ordre hos os.

STORSEJL

Introduktion til storsejl

Det kan virke logisk at måle det gamle sejl. Det er dog i praksis lettere og langt mere præcist at måle direkte på mast/bom. Laver vi dit storsejl ud fra det gamle sejl, får du et sejl som dit gamle. Dit gamle sejl passer ikke nødvendigvis til din rig. Opmåling af mast/bom tager kortere tid, end opmåling af gammelt sejl. Mast/bom kan måles liggende eller monteret på båden.

P - Forlig målt på mast

Forliget er den forreste kant på sejlet, der sidder op mod masten.
Træk et målebånd op i storsejlsfaldet. Mål ned til overkanten af bommen så tæt på masten som muligt. Forlæng eventuelt bommens overkant ind til masten med en sejlpind eller lign.
Vi bruger aldrig mål fra "øje til øje" så det er vigtigt, at du måler som vi beder om.

Vælg én af nedenstående målemetoder:

A. Max mål på rig
Trækker du målebånd helt op i faldet, så det ikke kan komme højere op, er dette "Max mål på rig". Vi fratrækker i så fald ca. 15 cm, og ændrer dit mål til "Mål på sejl". Se nedenfor.

B. Mål på sejl
Trækker du målebåndet op til der hvor sejlet skal slutte, skal du vælge "Mål på sejl". Vi laver sejlet denne længde.
På mange både sidder der et sort stykke tape rundt om masten i bomhøjde, samt sort tape rundt om masten i toppen hvor sejlet skal gå til. De angiver hvor sejlet skal starte og slutte.

E - Underlig målt på bom

Underliget er den nederste kant på sejlet, der sidder ned mod bommen.
Mål fra kanten af masten og ud til hvor bagkanten sejlet skal stoppe på bommen. Vi bruger aldrig mål fra "øje til øje", så det er vigtigt at du måler fra mastekant og ud til hvor sejlet skal stoppe. På mange både sidder der et sort stykke tape om bommen, der angiver hvor sejlet skal stoppe.

A. Max mål på rig
Du kan også måle fra mastens kant helt ud til sjækkel på dit bomudhal. Altså den maksimale længde underliget kan have. Vi fratrækker i så fald ca. 5 cm, og ændrer dit mål til "Mål på sejl". Se nedenfor.

B. Mål på sejl
Vælg denne hvis du har målt fra mastens kant og ud til hvor sejlet skal stoppe på bommen. Vi laver sejlet denne længde.

AL - Agterlig målt på mast

Agterliget er den bagerste del af sejlet, fra masten ned bagerst på bommen.
Agterliget måles på samme måde som P - Forlig. Sæt bommen i din foretrukne position, med den hældning du ønsker. Træk et målebånd op i storsejlsfaldet i masten. Mål ned til hvor sejlet skal ende på bommen. Se E - Underlig.
Bemærk at faldet skal holdes inde til masten med en slæde, eller ved at trække sejlet med op når du måler.

A. Max mål på rig
Trækker du målebånd helt op i faldet, så det ikke kan komme højere op, er dette "Max mål på rig". Vi fratrækker i så fald ca. 15 cm, og ændrer dit mål til "Mål på sejl". Se nedenfor.
Måler du "AL - Agterlig" som "Max mål på rig", skal du også måle "P - Forlig" sådan.

B. Mål på sejl
Trækker du målebåndet op til der hvor sejlet skal slutte, skal du vælge "Mål på sejl". Vi laver sejlet denne længde.
På mange både sidder der et sort stykke tape rundt om masten i bomhøjde, samt sort tape rundt om bommen hvor sejlet skal gå til. I så fald måles mellem disse to sorte stykker tape i top og bund.

HALSBARM - A

Halsbarm A er afstanden fra bommens overkant og op til indføringen i masten hvor du sætter slæderne ind.
Selve halsbarmen er området omkring hvor mast og bom mødes.
Halsbarm A måles fra bommens overkant helt inde ved masten, og op til der hvor du kører dine slæder ind i masten. Vi bruger dette mål til at sikre at vi ikke sætter en slæde i indføringen.

Halsbarm - B/D målt på rig

I det hjørne af sejlet der gøres fast nede hvor mast og bom mødes sætter vi et øje.
For at finde ud af hvor det øje skal sættes i sejlet, skal vi vide hvor den split/sjækkel der går gennem sejlet sidder.
Halsbarm - B er afstanden fra masten og ud til den sjækkel/split der går gennem sejlet.
Halsbarm - D er afstanden fra bommens overkant og op til den sjækkel/split der går gennem sejlet.
Selve halsbarmen er området omkring hvor mast og bom mødes.

Bemærk at svanehalsen/krogene ikke er beregnet til at fastgøre sejlet permanent. De er beregnet til at rebe sejlet med.
Der skal sidde et øje, sjækkel eller split. De skal helst sidde så tæt på masten som muligt.
Det er nu du har muligheden for at rydde op i sjækkel-på-sjækkel, bindinger og lave det ordentligt.

Split
Sidder der en split skal du måle Halsbarm B fra kanten af masten og ud til splitten. Halsbarm D måles fra bommens overkant, forlænget ind til split med f.eks. sejlpind, og til underside af split. Vi skal ikke bruge mål til midten af splitten.
Se Eksempel 1 nedenfor.

Sjækkel
Sidder der en sjækkel skal du holde den op i ca. 45 grader, som vist på tegningen ovenfor. Mål Halsbarm B fra kanten af masten og hen til sjæklen. Mål Halsbarm D fra overkanten af bommen, forlænget til sjækkel med f.eks. sejlpind, og til underside af sjækkel. Vi skal ikke bruge mål til midten af sjæklen.
Du kan med fordel vælge en sjækkel, der er præcis så lang af den rager 1-2 cm op over bommens overkant når sjæklen står i 45 grader.
Se Eksempel 2 og Eksempel 3 nedenfor.

Øje
Har du kun et øje skal du finde en sjækkel at sætte i. Se ovenfor for valg af sjækkel.
Du kan vælge at binde sejlet med snor. I så fald måles dette som en sjækkel.

Eksempel 1

Svanehalsen kan lige skimtes ovenfor sjækkel/split. Den er ikke beregnet til at sætte sejlet fast i permanent.
Mål Halsbarm B fra mastens kant og ud til split. Mål Halsbarm D fra bommens overkant og op til underside af sjækkel/split.

Eksempel 2

Igen kan svanehalsen/krogene ses på billedet. Disse er som sagt til at rebe sejlet med.
Til venstre kan man se hvordan Halsbarm D skal måles fra bommens overkant, der evt. kan forlænges med en sejlpind.

Eksempel 3

Sådan ser sjækel ud når sejlet er monteret, og det illustrerer hvorfor der skal måles til inder-/underside af sjækkel/split. Halsbarm B måles fra mastens kant og ud til sjækkel.

HALSBARM - C

Halsbarm C er afstanden fra masten og hen til rebehullerne i sejlet.
Halsbarm C måles ved at måle på enten på masten eller sejlet.
På masten måles der fra kanten af masten og hen til svanehalsen, eller de forreste rebeliner.
På sejlet måles fra slædekant, der hvor masten normalt er, og hen til forkanten af rebeøjet på indersiden.

H1 - FLYNDER/HEADBOARD

H1 er bredden i toppen af masten hvor storsejlet skal gå til i top.
H1 kan måles på følgende måder:

Flynderbredde
Bredden på flynderen måles som vist i Eksempel 1 nedenfor. Flynderen kaldes også "headboard".
De fleste vælger at tage dette mål, da det kan tages på sejlet.

Max mål på rig
Du kan også vælge af måle den maksimale afstand fra mast kant og ud til agterstag - der hvor sejlet skal stoppe i toppen. På den måde vælger vi den flynder der passer bedst i forhold til størrelse på kappe.
Hvis du samtidig måler H2 laver vi en kappe, der ikke rammer agterstaget.

Eksempel 1 - Flynderbredde

Du måler selve metal- eller plastdelen langs øverste kant. Dette er "Flynderbredde". De fleste vælger at tage dette mål, da det kan tages på sejlet.

Eksempel 2 - Max mål på rig

Du måler afstanden fra masten ud til agterstaget, der hvor sejlet skal stoppe i top.

H2 - MAST TIL AGTERSTAG

H2 er afstanden fra mastens kant og ud til agterstaget langs bommen. H2 definerer sammen med H1 hvor stor kappe vi kan sætte på sejlet.
H2 måles fra mastens bagkant ved bommen, langs med bommen og i en fortsat linje ud til agterstaget.

SLÆDER - VOGNE

Slæder (og vogne) er dem der kører ind i masten langs forliget af storsejlet.

Slæder

De mest almindelige typer er de to øverste grupper nedenfor "Slæder med rund bund" og "Slæder med flad bund".
Nogle master er kun beregnet til tovværk. Disse master kan dog alligevel godt bruge nogle specielle slæder, som du finder under "Slæde til erstatning for tovværk".

De mest almindelige slæder er markeret med grønt, og du skal med stor sandsynlighed bruge en af disse typer.

Slæder med rund bund


TypeABC
A013, 1334, HA55811 mm3 mm25 mm
A014, 1335, HA45814 mm4 mm30 mm
A015, 133614.5 mm4 mm40 mm
Slæder med grøn er de mest normale

Slæder med flad bund


TypeABC
A007, HA8915.5 mm6.5 mm30 mm
A008, HA9018 mm9 mm30 mm
A009, HA9122 mm11 mm35 mm
Slæder med grøn er de mest normale

Slæde til erstatning for tovværk


TypeABC
A0167.5 mm3 mm27 mm
A017, HA1589 mm3 mm27 mm
A018, HA35812 mm3 mm27 mm
A019, HA25814 mm3 mm25 mm

Slæder til erstatning for tovværk stål


TypeABC
A016-S6.9 mm2.5 mm27 mm
A017-S8 mm2.5 mm27 mm
A018-S11 mm3.4 mm30 mm
A019-S10 mm3.4 mm30 mm

Slæder til skinner


TypeA
B014SS15 mm
B015SS22 mm
B016SS25 mm

VOGNE

For at finde den rigtige vogn er det et godt udgangspunkt at finde den rigtige slæde ovenfor først. Derefter finder du den mest sandsynlige vogn ved at finde slædetypen i "Matching slide" nedenfor.

Vogne

Type Wheel Ø
Rutgerson 1525-11

Matching slide:
A013, 1334, HA558
A014, 1335, HA458
15.20 mm
Rutgerson 1525-16

Matching slide:
A007, HA89
15.20 mm
Rutgerson 1525-19

Matching slide:
A008, HA90
15.20 mm
Rutgerson 1525-2015.20 mm
Rutgerson 1525-23

Matching slide:
A009, HA91
15.20 mm
Rutgerson 1526-1119.50 mm
Rutgerson 1526-1619.50 mm

Diameter på slæde/tov til bom

Dette mål bestemmer i hvilken diameter vi laver den slæde vi sætter helt ude for enden af sejlet ned til bommen. Hvis du har bestilt tov til bunden af sejlet, bliver det også denne diameter. Normalt bruger vi 7-10 mm tov eller slæde.

FORSEJL

Introduktion til forsejl

Det kan virke logisk at måle det gamle sejl. Det er dog i praksis lettere og langt mere præcist at måle direkte på riggen.

V - FORLIG

Forliget er den forreste del af sejlet op mod forstaget.

V - Målt på rullegenua

Dette afsnit er kun til genua/fok på rullesystem.

Sejlet strækkes godt ud.

Vi laver rullegenua med en strop i top og bund af forliget. Det er her du sætter sejlet fast på tromlen nederst, og i svirvlen i toppen af rullesystemet. Stropperne fylder totalt 5-6 cm, og ligger ud over sejlkanten i top og bund.
Vi skal bruge mål fra sejlkant til sejlkant hvis der i forvejen er stropper eller metalring udover sejlkanten. Hvis der er øjer inde i sejlet skal der måles fra inderside af øjerne. Nogle sejl har et øje inde i sejlet nederst og strop udenpå øverst. I disse tilfælde bruges en kombination af nedenstående målemetoder.

Kurver skal ikke måles med

Du skal ikke måle kurver med. Du skal måle i en lige linje mellem de korteste punkter.

Strop øverst eller nederst

Har din rullegenua strop i enten top eller bund skal du måle fra sejlkant. Altså uden strop.

Øje inde i sejlet øverst eller nederst

Har din rullegenua øje inde i sejlet i enten top eller bund skal du måler fra indersiden af øjet. Det bliver sejlkanten på det nye sejl. Dertil kommer en strop på 2.5 til 3 cm. Derved rammer stroppen samme punkt, som yderkanten af øjet på det gamle sejl, hvor sjækkel på tromle eller svirvel sad.

Ring øverst eller nederst

I sjældne tilfælde er der syet en ring uden på sejlet i enten top eller bund. I disse tilfælde måles der fra kanten af sejlet.

V - Forlig målt på genua/fok

Dette afsnit er kun til opmåling af genua/fok med pistolhager/plastikhager. Sejl til rullesystemer skal måles lidt anderledes.
Sejlet strækkes godt ud. Der måles fra sejlkant til sejlkant. Er hjørner afrundede skal underliget forlænges med f.eks. en sejlpind.
Du skal ikke måle kurver med. Du skal måle i en lige linje mellem de korteste punkter.

Forlig målt på fok/genua

Forlig måles fra sejlkant til sejlkant. Hvis hjørner er afrundede forlænges underlig og forlig med en sejlpind og der måles til hvor de mødes.

U - UNDERLIG

Underliget er den nederste del af sejlet.

Underlig forlængelse 1

Underlig måles fra sejlkant til sejlkant. Hvis hjørner er afrundede forlænges kanterne med en sejlpind og der måles til hvor de mødes.

Selvslående

Selvslående fokke skal måles ved at forlænge agterlig og underlig. Der skal måles til hvor de to linjer mødes.

A - AGTERLIG

Agterliget er den bagerste del af sejlet.

Kurver skal ikke måles med

Du skal ikke måle kurver med. Du skal måle i en lige linje mellem de korteste punkter.

Agterlig

Agterliget måles fra toppen af sejlet fra forliget og tværs over sejlet ned til skødebarmen. Forlæng underliget så du måler "forbi" det afrundede hjørne.

Selvslående

På en selvslående fok forlænges agterlig og underlig, så den "afskårede" del af skødebarmen måles med.

Y - MAKS. FORLIG

Y-målet bruger vi til at sikre os at vi ikke laver forsejlet for langt eller kort i forliget.
Målet tages ved at sætte et målebånd fast i sjæklen på undersiden af svirvlen, der trækker sejlet op. Svirvlen trækkes til tops til et passende punkt, og der måles herefter ned til den sjækkel der sidder på tromlen nederst.
Dit nuværende sejl skal ikke trækkes med op.

Til forsejl uden rullesystem trækker du målebåndet helt op i faldet. Du måler ned til hvor forsejlet fastgøres ved stævnen ved dæk.

X -SEJLLØFT

X-målet bruger vi når vi skal designe sejlet, for at finde ud af hvor højt sejlet kommer til at sidde over dæk. Der måles fra splitten der holder forstaget ved dæk, og op langs forstaget forbi tromlen til øverste del af sjækkel lige over tromle.

Z - FORSTAGSLÆNGDE

Z-målet bruges til at finde de rigtige proportioner på et forsejl. Målet tages fra splitten der holder forstaget på dæk, og helt til tops til hvor forstaget er fæstet på masten. Målet kan også tages ved at trække et målebånd op i enten spilerfaldet eller genuafaldet, og estimere hvor langt der er fra enden af målebåndet og resten af vejen op.

E/D - SKØDESKINNER

E- og D-målene bruges til at finde proportionerne på forsejlet, så sejlet kan skødes optimalt på skødeskinnerne.

Målene tages fra stævn hvor forstag er fæstet på dæk, uden om vanter/stag på siden, og hen til hhv. forkant (E) og bagkant (D) af skødeskinner.

Eksempel

På dette eksempel vil man angive D-målet (bagkanten af skødeskinne) til at være ca. 6.65 m.

M - SJÆKKEL PÅ TROMLE

M-målet bruger vi til at bestemme hvordan den nederste del af sejlet, der sidder fast på tromlen skal laves. Sejlet skæres lidt skråt i bunden fordi sjæklen på tromlen sidder lidt ud fra aluminiums-profilet.
Målet tages ved at sætte sjækkel op i ca. 45 grader. Der måles fra toppen af sjækkel og ind til kanten af aluminiumprofil.

W - SEJLINFØRING

W-målet bruges til at bestemme hvor højt oppe på sejlet tov til aluminiumprofil skal starte. Målet tages ved at måle fra sjækkel op og til overkanten af det sted hvor sejlet indsættes i aluminiumsprofilet.

Forligstykkelse

Forligstykkelsen bruger vi til at bestemme tykkelsen på tov i forliget til aluminiumprofil på rullesystemet. I vores database har vi dimensionen på stort set alle rullesystemer. Så oftest vil det være nok at angive hvilket rullesystem der er monteret på båden. Det kræver at du har mærke og modelnummer på rullesystem.
De fleste rullesystemer inkl. Harken og Furlex bruger 5 mm.
Plastimo S-modeller bruger 6.5 mm.
Plastimo T-modeller bruger 5 mm.

Målt på sejl

Mål tykkelsen på tov i forliget på sejlet. Du skal måle den totale tykkelse inklusiv sejldug.

Målt i profilet

Du kan måle tykkelsen direkte i profilet. Find et bor på f.eks. 6 mm og se om det passer ind i profilet. Vær opmærksom på at tykkelsen på det færdige sejl skal være 1-2 mm mindre end den indre diameter af profilet.

UV - FARVE - SIDE

Hvis du har bestilt UV-dug på forsejlet monterer vi dette på kanten af underlig og agterlig. Når sejlet er rullet ind dækker UV-dugen hele sejlet. Afhængigt af hvilken vej sejlet rulles ind, skal dugen sidde på enten styrbord eller bagbord side. Den letteste måde at bestemme hvilken side UV-dugen skal være på er, at se hvilken side af båden indhalerlinen på tromlen sidder på. UV-dugen skal sidde på modsatte side af indhalerlinen.
Går indhalerlinen fra tromlen langs siden af båden på styrbord, skal UV-dugen monteres på bagbord - og omvendt.

UV - Farver

Hvis du forsøger at ramme samme farve som f.eks. din sprayhood, skal du være opmærksom på at din sprayhood kan være falmet, være lavet af en anden type stof, og nok ikke kommer til at ramme helt nøjagtigt.
Derfor kan det være en fordel at vælge en helt anden farve. Vi anbefaler altid Silver 5035, som er meget populær. Den er neutral og er ikke sart.

LAZYBAG

Introduktion til lazybag

Det er ganske simpelt at måle op til lazybag. Hvis vi samtidig laver dit storsejl, skal vi blot have nogle få mål. Hvis du i forvejen har et storsejl, skal vi have lidt flere mål.

Mål til lazybag

A, B, C,D

A, B, C og D bestemmer hvor stor lazybaggen skal være i omkreds rundt om sejlet. Generelt er det en god ide at lave lazybaggen lidt stram i det, så man undgår at den poser på oversiden, hvor der i så fald kan samle sig regnvand. En poset lazybag ser lidt slatten ud, mens en lidt strammere lazybag ser mere harmonisk ud.

Du starter med at pakke sejlet med så mange sejsinger/stumper tovværk som muligt. Stram ikke sejlet alt for meget.

Opmålingen er afhængig af om du har tov i bunden til profil i bommen, eller om du har profilskinner på siden af bommen. Vi anbefaler altid et storsejl uden tov i bunden til bommen (fodløst), da det har langt flere trimmuligheder. Samtidig er det pænere med en bom uden profilskinner.

Lazybag med 1 tov i bunden til profil i bom.
Her måles omkreds af sejlet.

Lazybag med 2 tov i bunden til profilskinner monteret på siden af bommen.
Her måles der fra profilskinnen på den ene side, op over sejlet, og ned til profilskinnen på den modsatte side.

Vi anbefaler at lazybaggen slutter 10-15 cm forbi agterkanten af storsejlet. Markér dette sted på bommen. Mål herfra og helt hen til masten. Dette mål deles i 3. Du har nu hvor langt der er fra masten mellem hvert mål.

Mål A
Mål A tages 10-15 cm fra enden af sejlet. Hvis du har svært ved at vurdere omkredsen her, kan du måle omkredsen for enden af sejlet i stedet for.

Mål B
Måles 1/3 inde fra mål A.

Mål C
Måles 1/3 inde fra mål B eller fra mast og ud.

Mål D
Måles diagonalt fra hvor bommens overkant og mast mødes, og 45 grader op over sejlet, og ned på den anden side.

Bemærk at der på nogle typer bomme udover profil i midten også er en profil på hver side. Disse er beregnet til blokke til rebesystem, og er flade i bunden. Man kan ikke køre tovværk ned i disse, og slæder i hver side af lazybag giver et grimt resultat.

H - Totallængde

Mål H er totallængden af lazybaggen fra forkanten masten og 10-15 cm forbi agterenden af storsejlet. Eller sagt på en anden måde; fra forkanten af masten og hen til mål A.

G - Omkreds mast

Mål G bruger vi til at bestemme hvor stor lazybaggen skal være rundt om masten. Målet tages som man normalt vil sætte lazybaggen rundt om masten på når man forlader båden. Altså inklusiv evt. fald der går ned langs masten.

Du kan tage målet stramt eller løst. Hvis du tager målet stramt lægger vi lidt til. Hvis du laver det løst, producerer vi omkredsen af lazybaggen om masten på dette mål.

F - Højde af lazybag

Mål F bruger vi til at bestemme hvor høj lazybaggen skal være på forkanten af masten.
Målet tages ved at måle højden af sejlet, fra bommens overkant og helt op til hvor sejlet står når det er pakket. Dertil lægger du ca. 25-35 cm så der er plads til flynder/headboard og et lille stykke ned forbi bommen. Du kan bedst selv afgøre hvor høj du vil have lazybaggen, og hellere lidt for lang end lidt for kort.

Y - Laveste punkt på sejl

Mål Y bruger vi til at bestemme højden af lazybaggen op over sejlet på masten, når vi samtidig producerer dit storsejl.
Vi ved hvor mange slæder vi monterer på storsejlet, samt højden af hver enkelt slæde. Det vi ikke ved er hvor langt ned nederste slæde kan komme mod bommen. På nogle både sidder der en åbning i masten hvor slæderne kører ind, og denne åbning kan enten have et slædestop, så slæderne ikke kan komme ned forbi denne åbning, eller også kan den lukkes så slæderne kan køre helt ned til bommen.
Kan slæderne køres helt ned til bommens overkant, skal du angive 15 cm. Ellers noterer du afstanden fra bommens overkant og op til det punkt hvor nederste slæde sidder ved slædestop.

Antal tov i bunden

Har du profilskinner på siden af bommen skal du angive "2 tov i bunden".
Skal lazybaggen bruge profil i bommen (anbefales), skal du angive "1 tov i bunden".

E/P - Længde på forlig/underlig

E og P er underlig og forlig på storsejlet. Vi har med stor sandsynlighed disse mål i vores database i forvejen, og de behøver ikke er være nøjagtige. Vi bruger målene til at vurdere om målene du har taget ser korrekte ud, samt hvis du har bestilt lazyjacks tov og blokke.

R1, R2, R3 - Huller til rebetov

Målene R1, R2 og R3 bruger vi hvis du gerne vil have at vi laver huller i lazybaggen til dine rebetov.
Målene tages fra bagkanten af lazybag 10-15 cm forbi kanten af storsejlets agterkant - altså ved mål A.
Mål hen til placeringen af dine rebetov på bommen og angiv hvilken side de sidder på.

Det er ret let at lave disse huller selv når du modtager lazybaggen, og det bliver som regel bedre når du selv gør det, da placeringen af lazybaggen kan variere lidt.

Farver

Hvis du forsøger at ramme samme farve som du har på f.eks. sprayhood, skal du være opmærksom på at din sprayhood kan være falmet. Derfor kan det være svært at finde den helt nøjagtige farve. Oftest ser det pænere ud hvis man vælger en neutral farve i stedet for - Silver 5035 er meget populær.