Kvinde ombord

Den 2. februar 2016
Af Resen Sails


Giv mig lige lidt line
"Det hedder altså ikke en væg, men et skot!" "Og nej, det hedder altså ikke et køkken men et kabys" "Hvis du kalder det dér en snor igen, så bliver du altså sendt af båden!".
Det er dejligt at være kvinde ombord på en båd, vil jeg lige sige med det samme, men der er mange ting man ikke ved en disse om når man skal til at være en del af sejlerlivet.
Jeg havde aldrig sejlet før, da jeg for første gang skulle på sejlerferie i en lånt båd. Jeg har selvfølgelig sejlet med på færger og jeg har også været med på en postbåd i Grønland og en fiskerbåd i Australien, men altså, det er slet ikke det samme som når man selv skal til at stå for at lægge båden til og fra land, lave mad i kahytten og navigere rundt i hvordan man f.eks. kvejler (NEJ, det hedder ikke krejle!) tovværk.
Efterfølgende har vi fået vores egen båd, og jeg har haft de sidste 4 år til at øve mig i hvordan man færdes på et lille skiv.

Sejlersprog
Jeg lyver ikke, når jeg siger at jeg er blevet korrigeret mindst 50 gange i forhold til mit ordbrug i båden. Ting som højre og venstre, hvilken farve bøjerne har og hvordan de ser ud i forhold til deres placering i forhold til land, og så selvfølgelig hvad de forskellige ting hedder ombord på en båd, det har været en udfordring.
Efter jeg nu har været en del af sejlerlivet de sidste 4 år, så er der meget jeg ved, men jeg kan godt se at jeg har meget at lære endnu.
Hvis du skal ombord på en båd, så kan du øve dig lidt i nogle af begreberne her: Maritim ordbog

Mad ombord
Når man er ny på en båd, så virker pladsen en anelse trang i sådan en kabys (køkken). Indtil videre, må jeg indrømme at det ikke er blevet til de helt store kulinariske oplevelser mht. hvad vi får serveret i løbet af sommeren. Rugbrødsmadder er altid nemt, men endnu nemmere er det nu at udforske den by man kommer frem til, og opleve det kulinariske i andre byer og lande, uden at mine evner skal sættes på prøve. Det mest vilde jeg har lavet i båden er en omgang ragout, som jo så fint også bare kaldes kødsovs. Jeg måtte dog have lidt hjælp fra Kaptajnen da der skulle tændes op i blusset. En ting jeg lige skulle vænne mig til, er at gryden rent faktisk ikke vælter når båden krænger.
Og når vi nu snakker om mad på en båd, så får det mig lynhurtigt hen på næste emne, som handler om hvordan man har det når man sejler. Jeg kan kun sige på egne vegne, at det dér med at skulle gå ned i kahytten og lave maden klar når hele båden gynger, det er altså ikke lige mig. Så som regel, så skynder jeg mig ned og får "kastet" alt det vi skal bruge op i cockpittet, og så kører det ellers fint frem og tilbage på kistebænken imens jeg koncentrerer mig om at kigge ud i det fri og får givet mand og barn mad. Det fungerer rigtig fint, hvis der er gjort lidt forberedelser inden sejlads.



Søsyge
Jeg havde egentlig ikke set søsyge som et problem, da vi fik vores egen båd, selvom jeg havde prøvet at blive søsyg før. Jeg følte mig faktisk lidt fredet nu når vi skulle til at sejle helt selv, men sådan fungerer det selvfølgelig ikke.
Nå, men søsyge og jeg er simpelthen blevet sådan lidt smågode venner (den er mest blevet ven med mig, vil jeg sige), især hvis jeg ikke sørger for at spise morgenmad inden vi sejler, og en god nattesøvn er alfa omega for hvordan min tur bliver.
Min søsyge starter med en usandsynlig træthed, og jeg kan ikke holde øjnene åbne. Min mand kan hurtigt se på mig om jeg er ved at gå omkuld, så han sender mig ned at sove, og det kan jeg sagtens uden at blive mere dårlig. Søvn er simpelthen den bedste kur mod min søsyge, men det er knap så hyggeligt for min mand og barn, når jeg sover hele turen. Som forebyggelse til min søsyge, så skal jeg sørge for ikke at drikke for meget undervejs, jeg spiser kiks for at holde mig konstant mæt uden at være proppet, og så styrer jeg vores båd.
Søsyge er røvirriterende, og når jeg har det, så tænker jeg "Hvad fa..... laver jeg her?" og tænker "aldrig igen". Men de få gange jeg oplever at være søsyg, bliver hurtigt opvejet af, når jeg kommer ud på det blikstille hav, ser marsvin, solbader på dækket, kigger ud over vandet og nyder roen, mærker vinden i håret, når min søn og jeg snakker om hvad alle skyerne forestiller og når vi fanger en fisk. Så er livet på vandet bare for fedt!

Vind og vejr
Der er ikke så meget at sige til den sag, andet end at det dæleme er vigtigt at tøjet er i orden. Der bliver hurtigt småkøligt ude på vandet, også på en dejlig, dansk sommerdag.
I øvrigt skal jeg hilse og sige, at det er meget upraktisk med meget langt hår i blæsevejr, så jeg vil klart anbefale et godt hårbånd, en masse spænder eller en lidt stram hue, som kan fiksere lokkerne.

Søvn
I starten er der en masse uvante lyde i sådan en båd. Tovværket kan stå og knirke, faldene på andres både kan larme helt vildt (gider I godt få styr på dem!), eller også kan der være en helt særligt øredøvende stilhed - mest det sidste. Vi bor normalt i København med en konstant summen, så det er fantastisk med den ro.
Min mand har haft nætter, hvor han er vågnet op i panik og været sikker på at båden var ved at drive væk fra land, og han er nået helt op i cockpittet før det er gået op for ham, at alt var okay. Det er sådan en historie der altid er sjov bagefter.


Det er meget anderledes at bo på en båd end at være hjemme med højt til loftet. Efterhånden som jeg har været mere og mere ombord på en båd, så får tingene sine faste pladser, der kommer faste rutiner ved ind- og udsejling og livet bliver enormt simpelt med få rutiner og skønne aftener i cockpittet. De blå mærker bliver også færre og færre!
Jeg elsker simpelthen når foråret kommer og vi kan begynde at gøre båden sejlklar. Jeg er blevet så glad for det, så efterhånden er det mig der står for at polere og bundmale vores båd. Der er mange jaloux mænd på havnen, hvis koner ikke engang gider med ud at sejle.

Jeg synes I kvinder skal komme med - så giver jeg et glas vin.

Vi ses derude :-D